onsdag den 31. marts 2010



KUNSTIG MAD

Er meget fascineret af kunstig mad og har et 3. etagers kagestativ på mit spisebord fyldt med kunstige kager.

Det er faktisk rigtigt svært at lokalisere kager, der ikke virker for plastik-agtige eller kunstige selvom de jo er det. Har haft gode oplevelser med decorcentral.com- man skal holde sig langt væk fra deres billigt udseende flamingo cupcakes, men deres jordbær dyppet i chokolade og derers 'scooped icecream with whipped cream' er geniale og specielt deres OREOS er så virkelighedstro, at jeg gang på gang tager mig selv i at kigge længselsfuldt på dem, selvom jeg jo godt ved det ikke nytter.

Zarah Voigt i København sælger også nogle fine og virkelighedstro kunstige kager, men de er dyre og lidt pusse-nussede.

Det næste kunstige mad jeg vil investere i, er et glas spildt cola med is, der skal pynte på min sofabords-puf. Vil elske at siddeog drikke morgenkaffe i sofaen og tænke 'ups'..fnis fnis..






WILDFOX

Elsker Wildfox' t-shirts. De er så behagelige at have på og holder virkeligt godt vask efter vask. De er desværre lidt svære at opdrive i Århus, men de kan købes flere steder på nettet. Wildfox' egen hjemmesides online shop sender desværre ikke tilDk, men man kan blive inspireret der og så søge på flere af de andre hjemmesider, der sælger dem.. T-shirten med katten med lyserøde sløjfe er dedikeret til min veninde Line, der har lidt af en katte fetich- det er også hende som jeg har nævnt tidligere i forbindelse med mine strikpufs..






GALLERI GRISK

Et lille galleri med skiftende udstillinger af forskellige street-art kunstnere.

Lige nu har de en udstilling med OEPS (Øjne På Stilke), der laver de mest utrolige perleplade kreationer.

Kan rigtigt godt lide dem på galleri, men æææælsker dem, når man på gaden får øje på deres små perle perler de mest finurlige steder..

De har også haft en tidligere graffitimaler, Claes Otto Jennow, udstillet i galleriet og jeg blev specielt forelsket i ét af hans billeder, det ligger her til højre. Hans priser er meget meget fornuftige og galleriet snupper ikke al hans indtjening. De har ham ikke udstillet pt, men repræsenterer ham stadig.

Galleri Grisk har derudover et rigtigt godt udvalg af forskellige bøger- nogen af dem aner man ikke rigtigt hvad man skal bruge til, men man er sikker på ikke at kunne leve uden dem alligevel..

Så har de også altid en kæmpe udvalg af spraymaling og selvom man - ligesom jeg- ikke er graffiti maler, kan man alligevel bruge dem. Deres udvalg af farver dækker den mest syrede, fascinerende, vilde og anderledes farveskala og både mine køkkenlamper, nogle skamler og en opslagstavle har fået nye farver, så tak til Grisk..

www.gallerigrisk.dk eller find Galleri Grisk på Facebook

NOGET MERE KELIM OG NOGET MERE PUF

Ilva kan faktisk også noget- denne puf er ret så fin med kelim og små buttede barokben med hjul på...


KIRKS A LA KELIM

De smukkeste smukkeste smukkeste tæpper og puder- de er virkeligt helt helt fantastiske og på et eller andet tidspunkt i mit liv skal de nok få en plads i mit hjem...

SOKKER TIL MINE STOLE

Har længe godt kunne tænke mig strikkede strømper til mine stole, men kan jo desværre ikke strikke og min kære mor, som kan strikke, kan ikke rigtig følge hvad jeg mener, når jeg har bedt hende strikke storstribede sømandssokker til mine myrestole, men nu har jeg endelig fundet et billede (googlede 'socks on chair knit' og langt nede på listen, var der faktisk næsten hvad jeg ledte efter..fantastisk) , hvor hun måske kan få en idé om hvad jeg mener..
AFRIKANSKE PERLEDUKKER

Vil meget gerne eje nogle af disse afrikanske perledukker og bruge dem som nøglering, taskepynt, reolpynt, værtindegaver (..det lyder bare smart, det er egentligt ikke er noget jeg dyrker så meget..)

De er så fine og fås i mange størrelse og når man bestiller dem ved man ikke hvordan de ser ud, så selvom man selv har købt dem, er det alligevel næsten ligesom at få en gave, for man ved jo ikke helt præcist hvad det er som øjnene skal frydes over..

Og så støtter man afrikanske kvinder, fairtrade og bæredygtighed, når man køber dem og det er jo bare en plus-plusser oveni...

PUF//PUF//PUF

Ville egentligt rigtigt gerne give min veninde og hendes kommende mand disse helt fatastiske puffer i bryllupsgave, men de har to katte- Audrey og Cooper- og pufferne ligner jo unægteligt store garnnøgler, så den går nok desværre ikke...


BØRNESPASS PÅ CUBA...

Var på Cuba i januar og blev meget fascineret.. eller skræmt.. af de offentlige lege-tilbud til børn og andre barnlige sjæle. Legepladsen med gyngerne lå midt i Havannas gamle kvarter og man skal da godt nok være rigtigt godt polstret på røven for at kunne holde ud at sidde på de gynger.. I Trinidad fandt vi et omrejsende tivoli og én af forlystelserne var denne 'togbane'- hævet ca 3m over jorden på et skelet af rustent jern og med ingen sikkerhedsforanstaltninger overhovedet. Billedet er taget en tidlig morgen, men om aftenen var der propfyldt med børn- også oppe på 'togbanen'.. Legepladsen i Havanna så vi så godt nok aldrig blive brugt- cubanske børn er heldigvis lidt mere kreative end at de gider at få ondt i røven på en omgang metal klemt inde mellem bygninger, hvor sollyset aldrig rammer..
KØKKENET eller TRANGIA

Når jeg engang flytter og skal have køkken vil jeg have dette her. Og hvis jeg ikke kan få dette her, vil jeg bare have en trangia.

I mit køkken univers er det alt eller intet.

Bryder mig egentligt ikke særligt meget om køkkener- jo mindre det er originale gamle trækøkkener.

Men det her siger så meget farvel og good-bye til højglans køkkener med kogeøer. Det er så smukt og enkelt, let og nordisk.


Dette køkken er virkeligt en keeper..
GLEM ALT OM PEBERSPRAY

Fingerring pistolen- et absolut must-have

KURVE//KURVE// KURVE

Helt fantastiske smukke afrikanske kurve. Ville gerne at jeg kunne fylde hele min stue op med dem...